1% bedre – lav en plan for hvornår der læses emails og følg den.
Indlæg af admin den 7. november 2009
Inspireret af Søren Ellegaard fra Traincompany og Anthony Robbins, der siger prøv at forbedre din arbejdsindsats blot 1% om ugen og hvem kan ikke det blot ved at tænke sig lidt om. Så bliver effekten 172% på et år – wow.
Søren nævnte at få hver gang man forstyrres af en mail, selv om man ikke behandler den, mistes koncentrationen 1-2 min. Det betyder for mit vedkommende 1-1/2 time om dagen. Det er en oplagt ting at mindste spildtid på.
Måden jeg håndtere det på er flere gange om dagen at overveje, kan jeg gøre det jeg er igang med blot lidt bedre? Og ja det kan det som regel.
Det første jeg har gjort er at tage mig sammen til at slå den automatiske indhentning af post i min outlook fra. Herefter bestræber jeg min på kun at hente post kl 9, 12:30 og 16. Er der noget der haster, kan jeg træffes pr. telefon.
1. omgang er sat til kl 9, idet jeg laver vedligeholdelsesarbejde på hjemmesider mellem 8 og 9 og tjekker er der kommet adhoc opgaver ind siden dagen før. Dvs. jeg har arbejdet 1 time inden fokus forstyres første gang.
2. omgang er sat til 12:30 til opfølgning, det er et godt tidspunkt, idet der så har været arbejdsro om formiddagen og jeg har lagt mærke til at fokus ikke er lige så skarp efter frokost.
3. omgang er sat til 16 til netværkspleje, nyhedsbrev og lign. Dette kan være en rigtig tidsrøver og overspringshandling tidligere på dagen, fordi jeg bliver nysgerrig på mange af de ting der kommer ind – jo der kan gå meget god tid med surfing på internettet. Men det begrænser sig, når det sker sidst på dagen, når familie og fritidsaktiviteter kalder.
Kommentarer
Leave a Reply