Archive | Virksomhedsudvikling RSS feed for this section

Blogudviklingsdagbog for fastnews.dk

Formålet med dette indlæg er at sætte fokus på blogudviklingsprocessen for fastnews.dk

Uge 43

Indlæg:

Indhold

Har skrevet en række indlæg om mindful spisning, ud fra en god bog, reseach på nettet om emnet, et mindfulness kursus og egne reflektioner.

Billeder tages med kamera/Iphone, med primært indlægsoverskriften som ledsagende tekst og oprettes i psd-templaten til samme formål.

Nemt, sjovt og kreativt.

Tempo

Har sat dem til at offentliggøres 1 om dagen. Men øvelserne giver mange afledede tanker, så der er kommet et par ekstra indlæg ind.

Webudvikling

Tekster i Wootheme-templaten var på engelsk. Har oversat de synlige via pluginet CodeStyling Localization.

Trafik

Fik spørgsmålet i går, hvad gør du egentlig for at skabe trafik til fastnews.dk?

Egentlig ikke ret meget, da bloggen er ny og jeg gerne vil have lidt indhold på.

Men det skal jeg så i gang med.

Strategi:

Søgemaskineoptimering og markedsføring i de sociale medier.

  1. Linke/lave opslag til den i de sociale medier
  2. SEO af den enkelte side
  3. Følge op på statistikken

Handlinger:

  1. 1 ny side pr. dag: emne mindfuld spisning/mindfulness (8 ugers forløbet)
  2. Linke/lave opslag til den i de sociale medier: 1-2 gange pr. uge
  3. SEO af den enkelte side
  4. Følge op på statistikken i goggle analytics og statcounter – en gang om  ugen

 

Read full story · Comments { 0 }

Blogging dagbøger og reflektioner

Det er med bloggen som med sund kost, motion og meditation, det skal gøres for at have effekt. Det er nemt og sjovt i opstarts fasen, men man mister nemt fokus efter en 3 ugers tid.

Det vil jeg prøve at gøre noget ved, ved at oprette nogle dagbøger for mine 3 blogge, hvor jeg reflektere over det arbejde jeg udføre med dem. Læring er nemlig en kæmpe motivationsfaktor for mig, det synes jeg er rigtig sjovt.

Udgangspunktet for reflektionerne er et hæfte jeg har oprettet, netop med dette formål.

Overvejelserne vil jeg fortsætte i nogle indlægsdagbøger

Read full story · Comments { 0 }

Markedsføring med venlighed

I dag fik jeg et nyhedsbrev fra PrettyClever, hvor de skriver om at den nye trend i markedsføring er venlighed.

Ok, det er da en af de nemme anbefalinger, den ligger lige til højrebennet.

En venlig handling

Øvelsen går ud på at finde på en venlig handling til netop dine kunder.

Motivet er at venligheden skal være noget, der er værd at fortælle videre, således at modtageren for lyst til at dele det i sit onlinenetværk i de sociale medier. Fysisk har vi jo væres beviste om det i årevis i netværkene.

Eksempler fra min verden

Jeg har i mange år brugt at give et par gratis gode råd fra min verden, når jeg kommer forbi hjemmesider, som jeg kan se, at jeg nemt lige kan hjælpe et skridt videre. Så skriver jeg dem en mail med hvad de kan gøre.

Måske jeg skulle systematiserer det lidt.

Overfor eksistende kunder handler det for mig også om at overraske, give lidt mere en forventet. Andre gange at anbefale dem eller skrive om dem på bloggen og sociale medier, så de får mere synlighed og en anbefaling.

Jeg lærer jo mine kunder godt at kende og har derved let ved, varmt at anbefale dem og deres ydelser.

Lyst til at dele

Har du lyst til at dele en venlig oplevelse, du har modtaget eller noget du selv gør? Så vil jeg med glæde følge inspirationen i kommentarfeltet.

God fornøjelse med din Online markedsføring.

Susanne

P.s. Her kan du læse hele nyhedsbrevet om Trend: Vind dem med venlighed fra Pretty Clever.

Pretty Clever skriver at de specialiserer sig i moderne markedsføring på mikrobudget. Bag Pretty Clever er Christina Klitsgaard, Pernille Melsted og Mette Holbæk

Read full story · Comments { 0 }

Lær hele livet – gå til en gratis workshop

Brian Tracy opfordre til at lige som vi skal lave fysisk træning hele livet for at vedligeholde os selv og være i god form, skal vi mental træne hverdag.

Det kan bl.a. ske ved at læse bøger, lytte til lydbånd, gå på seminarer og kurser.

Gratis Workshop

Bor du på Sjælland inviterer Mari-Ann Stavnshøj til gratis workshop om First Dscipline of Peace  (indre fred) og gode relationer – og hvem vil ikke gerne have det.

Du kan læse invitationen i nyhedsbrevet her: Sådan undgår du en p-bøde.

Hjemmeside og nyhedsbrev

All-Web har omlagt NytPerspektivs hjemmeside wordpress og programmet nyhedsbrevet i nyhedsbrevsystem i Mailchimp.

Read full story · Comments { 1 }

Det vigtigste netværksspørgsmål

Anders Søndergaard havde i dag inviteret til et seminar på Vejle Fjord om hans koncept Magnetic Selling Process.

På inspirerede vis satte han ord på mange af de tanker, der er oppe i tiden omkring salg.

Nøglen til succes med salg

Ligger i:

1. at blive kendt – altså ens synlighed

2. at potentielle kunder kan lide en  – her gik argumenterne meget på ærlighed og omsorg for dem man møder

3. skabe tillid ved at give uden bagtanker

Så skal kunderne nok købe, de vil selv bestemme hvad og hvornår de vil købe – ikke sælges til og det kan vi vel alle identificere eks. pågående telefonsælgere.

Netværk

Jeg har selv stor succes ved at blive kendt og give i netværk. Det bedste er af et ærligt hjerte at anbefale andre i netværket, man har gode erfaringer med. Det er helt unødvendigt at “sælge sig selv”, det sørge ens netværk for helt automatisk, når man er en god giver.

I en del netværk er det kutume med hurtige netværksrunder, elevatortaler ingen kan huske eller andet skrammel. Og ofte har jeg rigtig svært ved at finde ud af, hvad den jeg står overfor egentlig ønske hjælp til? Og er tiden kort, er der jo ikke plads til mange uddybende spørgsmål.

Anders kom med et godt forslag til et opklarende spørgsmål:

Hvordan kan jeg vide om en jeg snakke med er en ideel kunde for dig?

Mine ideelle kunder, er iværksættere/selvstændige og mindre virksomheder,  der søger hjælp til:

  • sikkert at komme igennem hjemmeside/webshop/nyhedsbrev eller blog udviklingsprocessen og vedligeholdelse af disse
  • rådgivning og sparring på online markedsføring/synlighed
  • Og så er der kommet en ny kundetype til: dem der gerne vil selv, men løber i tekniske problemer – det kan de så få hjælp til her.

Jeg møder mange i netværkssammenhænge, der har brug for hjælp til alverdens ting.

Har du tænkt over hvad har du brug for hjælp til? Og hvad er den ideele kunde for dig?

Read full story · Comments { 0 }

Støttende sætninger

Jeg holder meget af støttende sætninger både til virksomhedsudvikling og personlig udvikling.

En af mine ynglingssætninger er:

Handling skaber forvandling

Men idag faldt jeg over en ny, som jeg tror vil blive meget nyttig fremover, da jeg elsker at tilegne mig ny viden, men det skal jo ikke ende der, men ses på bundlinjen:

Omsæt viden til handling

Read full story · Comments { 0 }

Små programmer – stor hjælp

Jruler aflæser afstande på skærmen

I forbindelse med mine bestyrelsesposter i Junior Chamber International Horsens, har jeg fungeret som redaktør, forfatter og layout-mester på vores lokale afdelingsblad.

Én ting er at skulle skrive tekster som andre har lyst til at læse – det er en udfordring i sig selv. At få det til at se ordentlig ud – med punktopstilling, overskrifter, underoverskrifter og billeder – kræver sit. Når jeg så derudover skal sørge for at det står lige (altså at margen er ens i hele bladet), at farverne der bliver brugt i logoet er det samme som farverne på de smarte overskrifter jeg får lavet – ja, så har jeg fået kamp til stregen.

Derfor blev jeg så utrolig glad, da min chef præsenterede mig for to meget små programmer, der kan yde en voldsom stor hjælp, når man arbejder med layout uden at være professionel.

Jruler en lineal til skærmen

 pixie

Det ene program hedder “jruler” og er intet andet end lineal. Jeg bruger det når jeg skal have to tekstbokse til at starte lige højt på siden, eller lige langt til højre. Måske findes der nogle metoder i de enkelte programmer der kan det samme – men dem har jeg så endnu ikke fået kendskab til.

Pixie aflæser farver på en skærm

Det andet program hedder “pixie” og kan definere farver helt præcist. Det betyder at man meget præcist kan definere farvekoderne i f.eks. et logo, og benytte samme farvekode i teksten.

Begge programmer benytter jeg meget jævnligt – både i forbindelse med mit arbejde men også privat. Jeg glæder mig over at have erhvervet mig denne nye viden.

Go’ fornøjelse med begge programmer.

Download gratis programmerne:

Read full story · Comments { 0 }

Genvejstaster

Jeg har netop fået kendskab til en uundværlig hjemmeside – www.genvejstasten.dk – en mulighed for at øge effektiviteten i mit arbejde.

En hjemmeside der udelukkende har til formål at udbrede kendskabet til genvejstaster til 80 forskellige programmer. Et fantastisk redskab.
Fra forsidens menu klikker man på “søg genvejstaster” og man kommer direkte til listen over programmer. Her vælger man det program man søger – og wupti – man er direkte på listen over genvejstaster til det specifikke program.

Vigtigt arbejdsredskab

Som ansat i en web-virksomhed er det absolut ikke uvæsentligt at lære genvejstasterne udenad. Tastatur og mus er en del af de vigtigste arbejdsredskaberne, når man udarbejder og vedligeholder hjemmesider.

I det hele taget foregår meget at arbejdet i det danske erhvervsliv med computer – herved også mus og tastatur – hvilket giver mange ømme arme, skuldre og nakke. Ud over at det selvfølgelig er væsentlig med ergonomisk korrekte arbejdspladser, har det også stor betydning at man kan slippe for at bruge musen i store dele af arbejdet.

Udfordringen

For at lære genvejstasterne vil jeg hver mandag finde 3 nye genvejskombinationer og øve mig på dem. Efter en uge forventer jeg at de er blevet en del af min arbejdsrutine.
Jeg vil løbende holde læserne informeret om, hvilke genvejstaster jeg får koblet på min viden.

2010 er godt igang – det er for sent med nytårsforsætterne – men det er aldrig for sent at lære nyt og gøre sit ypperste for sit helbred og velbefindende. I modsætning til mange af nytårsfortsætterne er gevinsten der straks, desuden er det en vane der ikke kræver voldsomme ressourcer at ændre på.

Så klik forbi www.genvejstasten.dk, undersøg hvilke du har brug for, lær dem udenad og slip for ømme led.

Mine foretrukne

gem “ctrl” + “s”
print “ctrl” + “p”
klip “ctrl” + “x”
kopier “ctrl” + “c”
indsæt “ctrl” + “v”
marker alt “ctrl” + “a”
linieslut “end”
liniestart “home”
dokumentslut “ctrl” + “end”
dokumentstart “ctrl” + “home”
slet ét ord “ctrl” + “backspace” eller “ctrl” + “del”
Read full story · Comments { 0 }

Mindmap – et fabelagtig værktøj

I den forgangne weekend har jeg været på kursus i brugen af mindmap. Jeg har set lyset, og har nu forstået hvordan jeg fremover skal bruge mindmap i alle funktioner hvor jeg har behov for at skabe et overblik

Som formand for en lokalafdeling af en frivillig organisation, kæmper jeg – side om side med familien, fodboldklubben, arbejdet osv. – om medlemmernes gunst og tid.

Derfor glæder det mig at erfare, at mindmap kan effektivisere min og medlemmernes arbejde.

Mindmap kan bl.a.:

×           Hjælpe med at blive 50% bedre til at udarbejde, finde og videregive noter

×           Give mere struktur over præsentationer

×           Gøre møder mere effektive og sikre alle deltagers forståelse

På lørdagens kursus blev vi bl.a. præsenteret for en fortalt historie om en persons oplevelser i en specifik organisation. Historien var ikke kronologisk fortalt – den sprang fra emne til emne – der blev nævnt ord og navne jeg ikke havde hørt før. Bagefter skulle vi besvare spørgsmål vi kunne finde svar på i historien.

Jeg formåede at svare korrekt på alle spørgsmål, og kan stadig huske mange af detaljerne.

Jeg er ikke længere i tvivl! Jeg vil fremover anvende mindmap metoden når jeg skal tage referat, udarbejde noter, forberede oplæg til præsentationer, skrive agendaer til møder, ved brainstorming, til strukturering af min arbejdsdag – og meget meget mere.

Freemind er et gratis mindmap program der kan downloades fra nettet. Alternativt er Mindmanager fra Microsoft luksusudgaven, der koster  fra ca. 1.000,00 kr.

God arbejdslyst med mindmap.

Read full story · Comments { 0 }

Ny viden

Snagit, lynda.com, søgemaskine-optimering, AdWords, Aweber, call to action.

Ovenstående er begreber, ord, web-adresser og programmer som kun har været en del af min dagligdag siden d. 24.11.09. Før vidste jeg ikke ordene, begreberne eller programmerne eksisterede. Man må sige at en helt ny verden har åbnet sig.

Som personlig assistent i All-Web og novice i web-verdenen, vil jeg skrive indlæg om de enormt spændende opdagelser jeg gør hver dag.

Jeg vil starte med at præsentere lynda.com. En online-undervisnings-portal jeg ville ønske jeg havde kendt mens jeg var arbejdssøgende.

For få penge giver lynda.com adgang til over 700 online-kurser til et utal af forskellige programmer. For den arbejdssøgende er det en slaraffenland af muligheder for at forbedre sine kompentencer og komme længere op i bunken af ansøgere. For den arbejdende er det en ekstra mulighed for at forbedre sine kompetence og dermed forbedre argumenterne til næste MUS samtale.

Jeg benytter mig nu dagligt af lynda.com. Ikke kun for at lære nye programmer, men ligeså meget for at forbedre mig i dem jeg allerede kender.

I starten af ugen skulle jeg udarbejde en præsentation i powerpoint. Jeg kender programmet, er flere gange blevet imponeret når jeg har overværet andres præsentationer, men mine personlige erfaringer er begrænset. Heldigvis er lynda.com tilgængelig 24/7, hvorfor min præsentation endte med at blive ret go’ – når jeg selv skal sige det.

Jeg glæder mig over, at man aldrig bliver for gammel til at lære.

Read full story · Comments { 0 }