Det vigtigste netværksspørgsmål
Indlæg af admin den 4. november 2010
Anders Søndergaard havde i dag inviteret til et seminar på Vejle Fjord om hans koncept Magnetic Selling Process.
På inspirerede vis satte han ord på mange af de tanker, der er oppe i tiden omkring salg.
Nøglen til succes med salg
Ligger i:
1. at blive kendt – altså ens synlighed
2. at potentielle kunder kan lide en – her gik argumenterne meget på ærlighed og omsorg for dem man møder
3. skabe tillid ved at give uden bagtanker
Så skal kunderne nok købe, de vil selv bestemme hvad og hvornår de vil købe – ikke sælges til og det kan vi vel alle identificere eks. pågående telefonsælgere.
Netværk
Jeg har selv stor succes ved at blive kendt og give i netværk. Det bedste er af et ærligt hjerte at anbefale andre i netværket, man har gode erfaringer med. Det er helt unødvendigt at “sælge sig selv”, det sørge ens netværk for helt automatisk, når man er en god giver.
I en del netværk er det kutume med hurtige netværksrunder, elevatortaler ingen kan huske eller andet skrammel. Og ofte har jeg rigtig svært ved at finde ud af, hvad den jeg står overfor egentlig ønske hjælp til? Og er tiden kort, er der jo ikke plads til mange uddybende spørgsmål.
Anders kom med et godt forslag til et opklarende spørgsmål:
Hvordan kan jeg vide om en jeg snakke med er en ideel kunde for dig?
Mine ideelle kunder, er iværksættere/selvstændige og mindre virksomheder, der søger hjælp til:
- sikkert at komme igennem hjemmeside/webshop/nyhedsbrev eller blog udviklingsprocessen og vedligeholdelse af disse
- rådgivning og sparring på online markedsføring/synlighed
- Og så er der kommet en ny kundetype til: dem der gerne vil selv, men løber i tekniske problemer – det kan de så få hjælp til her.
Jeg møder mange i netværkssammenhænge, der har brug for hjælp til alverdens ting.
Har du tænkt over hvad har du brug for hjælp til? Og hvad er den ideele kunde for dig?
Kommentarer
Leave a Reply