Genvejstaster
Indlæg af Frederikke den 28. januar 2010
Jeg har netop fået kendskab til en uundværlig hjemmeside – www.genvejstasten.dk – en mulighed for at øge effektiviteten i mit arbejde.
En hjemmeside der udelukkende har til formål at udbrede kendskabet til genvejstaster til 80 forskellige programmer. Et fantastisk redskab.
Fra forsidens menu klikker man på “søg genvejstaster” og man kommer direkte til listen over programmer. Her vælger man det program man søger – og wupti – man er direkte på listen over genvejstaster til det specifikke program.
Vigtigt arbejdsredskab
Som ansat i en web-virksomhed er det absolut ikke uvæsentligt at lære genvejstasterne udenad. Tastatur og mus er en del af de vigtigste arbejdsredskaberne, når man udarbejder og vedligeholder hjemmesider.
I det hele taget foregår meget at arbejdet i det danske erhvervsliv med computer – herved også mus og tastatur – hvilket giver mange ømme arme, skuldre og nakke. Ud over at det selvfølgelig er væsentlig med ergonomisk korrekte arbejdspladser, har det også stor betydning at man kan slippe for at bruge musen i store dele af arbejdet.
Udfordringen
For at lære genvejstasterne vil jeg hver mandag finde 3 nye genvejskombinationer og øve mig på dem. Efter en uge forventer jeg at de er blevet en del af min arbejdsrutine.
Jeg vil løbende holde læserne informeret om, hvilke genvejstaster jeg får koblet på min viden.
2010 er godt igang – det er for sent med nytårsforsætterne – men det er aldrig for sent at lære nyt og gøre sit ypperste for sit helbred og velbefindende. I modsætning til mange af nytårsfortsætterne er gevinsten der straks, desuden er det en vane der ikke kræver voldsomme ressourcer at ændre på.
Så klik forbi www.genvejstasten.dk, undersøg hvilke du har brug for, lær dem udenad og slip for ømme led.
Mine foretrukne
| gem | “ctrl” + “s” |
| “ctrl” + “p” | |
| klip | “ctrl” + “x” |
| kopier | “ctrl” + “c” |
| indsæt | “ctrl” + “v” |
| marker alt | “ctrl” + “a” |
| linieslut | “end” |
| liniestart | “home” |
| dokumentslut | “ctrl” + “end” |
| dokumentstart | “ctrl” + “home” |
| slet ét ord | “ctrl” + “backspace” eller “ctrl” + “del” |
Kommentarer
Leave a Reply